lørdag den 18. april 2009

Hvad med ikke-rygernes sociale liv?

Det er blevet svært at være ryger. Folk bliver sendt ud af restauranter, caféer, privatfester, universiteter, arbejdspladser mv. når de skal ryge.

Jeg har personligt aldrig røget, ikke engang prøvet, og nogen vil mene at det er umuligt, men jeg er faktisk aldrig blevet tilbudt at ryge fordi alle mine veninder og venner i teenagealderen heller ikke røg – og nu er gruppepresalderen ovre. Nu er det let nok at sige ”Nej, ellers tak”.
Måske er det derfor at jeg stadig synes at der er ”noget” over rygere.

Mænd der ryger skal dog holde sig til noget maskulint, cigarer fx– jeg hader lugten, men hvis det skal være! Jeg kan ikke holde ud at se et par store maskuline hænder fedte med en lille Prince light.

Lige siden jeg var barn har jeg fået at vide af en storrygende mor, storesøster og storebror at det var forkert at ryge. Så jeg lod være. Men jeg må ærligt indrømme at jeg har følt mig udenfor i mange sammenhænge. Det er bare lettere at være social hvis man ryger. Når man møder nye mennesker – højskolen, gymnasiet, privatfesten, universitetet , arbejdspladsen – man møder flere mennesker hurtigere. Man har en grund til at stå stille samme sted i fem minutter, og hvis der opstår tavshed, når den aldrig at blive pinlig fordi man altid kan koncentrere sig om cigaretten – eller tale om cigaretterne. Og man kan altid låne lidt ild af den søde fyr/pige ved siden af – selvom man ikke aner hvem det er. Det er ikke mærkeligt!

Hvis man skulle få lyst til at stille sig ud på gangen som Scarlett Johansson i ”Lost in Translation” eller stå alene på gaden som Sarah Jessica Parker, virker man bare asocial hvis man ikke ryger. Man har INGEN anden gyldig grund end at være asocial eller sur til at stå der langt fra festen. Undtagen hvis man er ryger. Som ryger viser man sig ikke som en sur eller asocial men derimod betænksom person: ’Jeg går udenfor fordi jeg ikke vil genere nogen med min røg.’ Men hvad gør en ikke-ryger egentlig af ting der kunne genere andre mennesker og give ret til at man lige stod to minutter for sig selv ude på gangen eller nede på gaden uden at virke asocial?

Forestil dig det: En lækker fyr/pige kommer ud til dig. ”Nå, står du her helt alene?”Svaret fra rygeren: ”Jeg skulle lige ryge, jeg kommer ind igen om et øjeblik.” (Jeg ville være betænksom og gå udenfor, men jeg er stadig med til festen!)
Svaret fra ikke-rygeren: ”Ja!” (Lyder det ikke bare som ”GÅ!” ? Man kan selvfølgelig være lidt sassy og sige ”Jeg håbede at du ville komme herud” – men det kan let virke som om man har stået og ventet på vedkommende i lang tid – og det er heller ikke så lidt skørt hvis det er længe siden man gik ud.

Man har derfor som ikke-ryger kun meget få gyldige grunde til at stå udenfor.

Hvad med ikke-ryger-svaret: ”Jeg skulle lige have noget luft, al den røg” – Niks, den virker ikke nu hvor man ikke længere må ryge indenfor! :)

Derfor kom jeg frem til følgende svar som det eneste der har en nogenlunde ”Jeg er ikke asocial men derimod meget betænksom”-klang :

”Jeg gik lige herud for at prutte?”/ ”Jeg gik lige herud for at klø mig?” – Bye bye, date!

Face it - der er bare noget ved rygning som passer excellent med at være sofistikeret. Alle Hollywood-skuespillerinderne i 20’erne-70’erne røg meget gerne. Og det klædte dem.

Men som ikke-ryger bliver man ikke en Audrey Hepburn hvis man har brug for to minutter for sig selv. Man bliver, for ikke at virke lidt sur og kedelig, henvist til toiletterne.

Og så kan man stå dér og sige til sig selv: ”I’m a happy non-smoker, I’m a happy non-smoker!”

Hilsen ikke-rygeren som synes at nogen må finde på en lignende socialiserende gadget til ikke-rygere :)

tirsdag den 14. april 2009

Lad supporterne være i fred!

Hvad er det egentlig der får folk til at behandle supportere som om de var the lowest of the lowest?

Så Aftenshowet her til aften hvor der var et interview med de personer der tager imod klager over DR. Og hvad de ikke måtte høre på!!!

Det fik mig til at tænke på mit eget arbejde som jeg havde indtil for nylig - som supporter på et online datingsite. Det var sommetider med helt ondt i maven at jeg sad og besvarede mails fra kunderne fordi nogle af brevene kunne være så ubehagelige! Man blev kaldt de værste ting. Og det var endda kun e-mail-korrespondance vi havde med kunderne. Gruer for telefonkontakt.

Vi taler om små problemer - ingen som helst grund til at hidse sig op. Jeg aner ikke hvilke mennesker der har så meget ophobet vrede (og energi) at det må og skal gå ud over en supporter, en tilfældig kasseekspedient eller lignende - en der arbejder i et firma og INGEN SOM HELST indflydelse har på brugerbetaling, layout eller hvor mange kasser der er åbne i supermarkedet.

Jeg har hørt gruopvækkende historier fra mine veninder der har arbejdet i supermarkeder - en er sågar blevet kaldt en luder uden fremtid på sit arbejde af en kunde fordi der var sygdom og hun ikke havde mulighed for at åbne en kasse mere.Jeg har selv arbejdet som frivillig i en Røde Kors-butik og selv dér blev man snerret af for ikke at kende til et bestemt tøjmærke. (Nej, man skal ikke have nogen uddannelse inden for design og mode for at arbejde frivilligt - og selv tak.)

Og kunden har altid ret? Niksen! Og man får heller ikke bedre service af at være modbydelig.

Jeg vil gerne lige råbe vagt i gevær her. Hvad pokker sker der for os??

Tirsdag med thai-bo

Påskeferien er slut og hverdagen skal i gang igen.

I aften skal jeg til Thai-bo, glæder mig som et lille barn - jeg er nok en af de dårligste øvede på holdet, men hold da op hvor jeg elsker at hoppe rundt og bokse og sparke ud i luften.

I denne uge satser jeg også på at begynde på yoga, fantastisk optimistisk af mig.

På samme tid er min sundhedskur gået i gang i dag. Inspireret af et par veninder, skal jeg til at spise sundt og jeg har da holdt hele dagen (dvs. her til kl. 15.00 ;-) ) uden at gå amok i resten af køleskabets Marabou, flødeboller, dåsecola og matadormix.

Selvom jeg da har været ude og kigge på det et par gange siden jeg kom hjem for et par timer siden. :o)

I går skulle jeg havde færdiggjort et par opgaver, så jeg måtte støtte mig til alt det ovenstående for ikke at falde i søvn eller begynde at græde. Da jeg kom i seng omkring midnat var jeg virkelig speedet og lå og fandt på en leg hvor man skulle få en berømtheds navn ind i en sætning. Min kæreste var flink nok til at høre efter, mens jeg fyrede dårlige eksempler af.

Fx

1. Leave my legs(ylvester ST) al(l)one :) Leave my legs alone +Sylvester Stallone.

2. Her på landet er der mange s(ø)er(en Pilmark) og hø sælges PER PALLEsen - Her på landet er der mange søer og hø sælges pr palle + Søren Pilmark og Per Pallesen.

3. Tro(els Lyby), håb og kærlighed.

4. Hvis du er i Melbourne er SIDNEY LEE (Sydney lige) rundt om hjørnet :)

Og min kærestes yndlingseksempel: Could you fuck Mi-a Lyhne :)

Sådan kan man reagere på sukkerchok på så mange måder.... :o)